«

»

maj 17

Nicki vandt første finale

 

Starten til Finalen er gået – Foto: Michael Schmidt

Nicki Pedersen satte onsdag aften en streg under at han er landet bedste speedwaykører, 14 point i de indledende heat og med en sikker sejr i den efterfølgende finale viste at han stadig sidder på toppen af dansk speedway, intet er dog afgjort inden den sidste finale der køres den 31. august i Outrup.

Nicki er to point foran Niels-Kristian Iversen og yderligere et point foran Grand Prix kollegaen Hans Andersen og den unge Michael Jepsen Jensen, det var også de fire det afgjorde finalen mellem sig, har var Nicki som skrevet bedst foran Iversen med Michael Jepsen Jensen som nummer 3.

Der har været snakket meget om et muligt generationsskifte i dansk speedway og onsdagens finale kunne da godt tyde på det er på vej, blandt andet kunne man se unge Mikkel B Jensen køre fra både Hans Andersen og Bjarne Pedersen i deres indbyrdes heat og generelt gjorde de 3 U21 landsholdskørere det over al forventning, men Michael Jepsen Jensen i finalen og 9 point til både Mikkel B Jensen og Mikkel Michelsen.

Leon Madsen lå også til at komme med i finalen, men et styrt og en udelukkelse i hans sidste heat gjorde at han sluttede på 9 point men han er stadig med i kampen om medaljerne når DM afgøres og selvom han ikke kørte sig i finalen kan han stadig glæde sig over at have indfriet målet om at komme videre i kampen om pladserne i næste sæsons Grand Prix serie.

Grand Prix stjernen Kenneth Bjerre sluttede dagen med blot 4 point og måtte endnu engang erkende at der mangler fart og skarphed og ligner en mand der er ved at miste titlen som “Kronprins” af Dansk speedway.

Resultat:

1. Nicki Pedersen: 14 point
2. Niels-Kristian Iversen: 12 point
3. Michael Jepsen Jensen 11
4. Hans Andersen: 11 point
5. Mikkel B. Jensen: 9 point
6. Leon Madsen: 9 point
7. Peter Kildemand: 9 point
8. Mikkel Michelsen: 9 point
9. Bjarne Pedersen: 8 point
10. Kenneth Kruse Hansen: 6 point
11: Patrick Hougaard: 6 point
12: Charlie Gjedde: 5 point
13: Mads Korneliussen: 5 point
14. Kenneth Bjerre: 4 point
15. Ulrich Østergaard: 2 point
16. Jesper B. Monberg: 1 point

Holsted Speedway Center – 16/6-2012 – DM FInal

Læs også:

DM Senior
DM 2012